Kære Natasja ♥️🕊️
I de sidste måneder fandt vores stemmer hinanden igen. Dag for dag talte vi os ind i hinandens liv, som om vi stille og roligt indhentede alt det, tiden havde lagt imellem os. Det føltes som et helt liv, presset ind i øjeblikke af nærhed.
Selv mens din krop kæmpede, var dit hjerte åbent. Du var til stede, for mig og for andre, med en varme, en indlevelse og en omsorg, der rakte langt ud over dig selv. Gennem din sygdom kendte du en smerte, de færreste forstår, men du lod den aldrig slukke dit lys.
Dette digt er mit forsøg på at holde fast i det lys.
Jeg husker – til Natasja
Jeg husker dit grin, som kunne løfte en hel stue,
som om lyset selv havde valgt at slå rødder i dig.
Jeg husker dine øjne – brune, levende,
som om de bar på stjernestøv og hemmeligheder,
vi først senere lærte at forstå.
Og selv nu, når du ler,
føles det som om verden trækker vejret lidt lettere
lyset er stadig i dig.
Jeg husker, hvordan vi dansede til Coco Jambo i stuen i Hundige.
Du med rytmen i kroppen, jeg med stjerner i blikket.
Jeg husker, hvordan du og Diana var dem, jeg så op til –
smarte, smukke, og altid lidt foran.
I mine øjne er du stadig den største stjerne.
Jeg husker, hvordan musikken boede i dine knogler,
hvordan du bevægede dig som om verden var et dansegulv, og du var dens puls.
Jeg husker, at du var smuk og klog og sjov
selvom du ikke altid selv kunne se det,
som om spejlet ikke kunne fange hele dit skær.
Jeg husker, at jeg fortalte om mit første kys på dit værelse, og vi fnisede, som kun piger med hemmeligheder kan.
Jeg husker, hvordan du fik mig til at føle mig stor,
selvom jeg var lille
Jeg husker den fest, hvor du passede på mig,
som om du havde lovet universet at holde mig hel.
Jeg husker, vi dansede til min konfirmation,
og jeg følte mig som verdens heldigste –
at du var min grandkusine.
Jeg husker, at livet blev tungt.
Men jeg husker også, at du stadig lyste
som en stjerne, der nægter at slukkes.
du lyser videre i natten,
som en stjernevagt over dem, du har rørt.
Vi har ikke set hinanden i mange år,
men du har boet i mine tanker
som en melodi, der dukker op, når hjertet er stille.
Jeg kan ikke høre Macarena uden at smile,
for i mit indre danser du stadig,
med latteren som rytme og minder som musik.
Jeg husker dig, Natasja.
Og jeg bliver ved med at huske dig
i dansen, i latteren, i blikket fra alle dem, du har rørt.
Du er elsket. Du er husket ✨
De kærligste hilsner og uendelig kærlighed fra Camilla