Kære lille menneske.. eller store som du så ofte sagde til mig. Selvom du mente at du ikke længere var et ?lille menneske? så vil du altid være det for mig.

Det er så svært at forstå at jeg ikke længere skal høre din stemme når du råbte ?faster Sabine!? Og gav mig en krammer. Det er svært at forstå at du nu er blevet den smukkeste stjerne på himlen. Jeg sidder her og kigger op og forestiller mig at du leger med Kenzo og griner.

Du vil altid være mit ?lille menneske? og aldrig blive glemt. Mit sidste minde er den dag hvor jeg tog dig og din lillebror med på stranden, hvor jeg betragtede hvordan i forsøgte at vælte en stor sten i fællesskab. Det er et stærkt minde fordi det var første gang i mange mange år at jeg var alene med jer og faktisk bevægede mig ud i den verden der er så svær at rumme.

Jeg vil savne din nysgerrighed, dit mod, din latter og allermest dine varme kram. Jeg ved at du er savnet af rigtig mange omkring dig men jeg trøster mig med at du er deroppe og kigger ned. Du er måske forsvundet hernede men aldrig i mit hjerte.

Jeg sender de dybeste kram til de nærmeste omkring dig som ligesom jeg ikke forstår hvorfor det skulle ske for sådan et ?lille? menneske som dig.

Du har fået en særlig plads i mit hjerte.
Jeg elsker dig.

Mange mange kram og kys til dig.
Din faster, Sabine.