Jeg har lige disse ting, som jeg kommer i tanke om, når jeg tænker tilbage på mormor og Dalagervej. Man har altid været velkommen hos mormor uanset tidspunkt. Man skulle bare komme forbi, og der var altid en form for forplejning. Til gengæld skulle man også helst spise en masse af den forplejning - gerne mere end hvad var sundt. Slik, kage, kaffe, te og sodavand har aldrig nogensinde manglet. Samtidig var hun i mange omgange familiens samlingspunkt. Husker tydeligt langbordene i stuen og alle de gode stunder med familien. Hun har altid været god til at samle os og få hinanden set. Det siger også meget om hende, at folk altid var glade for at komme derop til hende og Sanne. Jeg har altid elsket at komme derop, og der manglede aldrig noget at snakke om. Hun kunne i hvert fald snakke ørene af en, hvilket altid var rigtig hyggeligt. Hun havde et kæmpe hjerte og var meget omsorgsfuld for alle der kom derop. Ingen kunne gøre det på hendes måde - især når det galt mængden af mad.